El Raval: Stemninger og steder at opleve i Barcelona #2
Kender I den der magiske følelse, man kan fremkalde, når man tænker på et særligt sted eller en særlig tid? Mens man var i det, var alt ikke ligefrem lyserødt, men når man ser tilbage på det, husker man kun, hvor eventyrligt det var, og hvor glad man var helt ned i maven. Sådan har jeg det med min tid i Barcelona. Den vibe, der er i Barcelona, er så meget anderledes end den, der er i København, og jeg drømmer mig dagligt tilbage til de lune dage, hvor spansk ordlyd konstant ramte mine øregange, og hvor man lige snakkede med eller kiggede lidt mere på folk, man ikke kendte, end vi nogensinde kommer til her i Danmark.

Vi fik os nogle yndlingsspots og favoritsteder, som bare havde en helt særlig stemning over sig, der er svær at beskrive, men som bare skal opleves. Her kommer min første favorit: Bydelen El Raval.

5

El Raval ligger i området til højre for den berømte og berygtede Rambla, når man har Plaça de Catalunya i ryggen. Raval plejede at være et lidt snusket område fyldt med ludere og lommtyve, men i dag er centrum for moderne kunst, svedige skatere og vintageshopping. Her bevæger man sig rundt blandt rullende skateboards, cigaretrygende piger med tatoverede arme og piercede ansigter, slentrende livsnydere og espresso- og øldrikkende cafégæster. Man kan sidde på pladsen foran MACBA (museet for moderne kunst) og beundre de mange skateres imponerende talent, mens solen varmer ansigtet og får fregnerne til at pible frem.

3

El Raval er fyldt med gode forretninger. Der findes et hav af vintagebutikker, der inviterer til skattejagt. Hos Flamingo Vintage Kilo betaler man efter kilopris, og man kan virkelig gøre sig nogle fine, unikke og billige fund, hvis man giver sig selv lidt tid. Kæden ligger flere steder i Raval samt i andre af Barcelonas bydele.

Der ligger generelt en del vintagebutikker i bydelen, så hvis man går på jagt, er man ret sikker på ikke at blive skuffet. Generelt er priserne på vintagetøj af god kvalitet virkelig lave i Barcelona.

2

Et andet sted, du bør lægge vejen forbi, er smykkeforetningen og -værkstedet Bagana BCN. Her sidder mor og søn bag disken for enden af den smalle, aflange butik og hamrer og sliber ringe, halskæder og armbånd, mens de sludrer med forbipasserende venner og bekendte og slubrer kaffe og ryger cigaretter. Under bordet ligger morens hund og hygger sig, og den er altid klar på at blive kløet lidt bag ørerne. Der er bare verdens hyggeligste stemning, og så laver de de fineste smykker. De laver gerne småændringer på smykkerne, hvis der er noget, der ikke helt falder i din smag; for eksempel en guldbelægning eller et mindre vedhæng i halskæden.

4

Når vi var i Raval, købte vi vores kaffe i Buenas Migas. Jeg ved egentlig ikke, om man kan sige, det ligefrem var god kaffe, men en “dansk” kæmpe latte er svær at opstøve i Barcelona, og det kunne man altså få her. De laver desuden masser af lækre kager og varme retter, og caféen er et af de få steder i byen, hvor det er oplagt at sætte sig med sin computer og studere eller arbejde. Og ellers kan man jo altid tage kaffen med hen og se på skatere ;- )

Det var, hvad jeg havde at sige om El Raval for nu! Har I før lagt vejen forbi bydelen, eller har I fået lyst til det nu? 

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

2 thoughts on “

  1. Jeg var også helt fortryllet af stemningen i Barcelona – det er så uformelt og smukt på samme tid. Elsker den måde at voksne, børn og ældre kommer ud samme, nyder bylivet, knalder penge af på en flaske eftermiddagsvin i solen og lader ungerne blive længe oppe (:
    Fik straks lyst til at genlæse mine egne indlæg fra min tur i maj, der var så mange lækre spots at finde.
    http://venterpaavin.blogspot.dk/2016/05/barcelona-dag-1-fotodagbog.html
    http://venterpaavin.blogspot.dk/2016/05/barcelona-dag-2-fotodagbog.html
    http://venterpaavin.blogspot.dk/2016/05/barcelona-dag-3-fotodagbog.html

    – A

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s